Skydebanehave-kareen gård 1 – Information til nye og eksisterende beboere


Navn?

Gårdens navn er Skydebanehave-kareen gård 1

 

Akut hændelse?

Er en nøgle knækket i en af portene eller lign.? Så kontakt vores gårdmand Lars pr. telefon på tlf. 61 31 64 73. Det gælder KUN kritiske hændelser. Bemærk vores gårdmand leger ikke politimand, hvis nogen hopper på trampolinen kl. 3 om natten!

 

Hvem administrerer gården?

Det gør Gårdlauget. De enkelte ejendomme har hver en repræsentant. Se mere information om Gårdlauget på vores hjemmeside www.skydebanehus.dk/gaardlaug eller Facebook www.facebook.com/Skydebanegard/

Læs vores vedtægter, og kig på vores hjemmeside inden du henvender dig til din repræsentant.

 

Storskrald?

Vi har et storskraldsrum. Når rummet er fyldt op til stregen på væggene, bedes du vente med at stille skrald i rummet til det er tømt. Vores gårdmand sørger for at det tømmes efter behov.

 

Byggeaffald

Må under ingen omstændigheder stilles til storskrald, da renovationsselskabet ikke tager dette med. Det skal du selv sørge for at aflevere på genbrugsstationen.

 

Skraldecontainere og affaldssortering

Vi har følgende skrald-containere i gården: Elektronik, pap, papir, flasker, hård plast og metal.

 

Facebook

Hold øje med vores Facebook side: www.facebook.com/Skydebanegard/

Det er her vi informerer om kommende projekter, hvis noget går i stykker eller efterlysninger. Hvis du ikke bruger Facebook, så lægger vi også nyhederne på vores hjemmeside : http://www.skydebanehus.dk/gaardlaug/ – vælg ”Seneste Nyt” på forsiden.

 

Gårdmand

Hvis du synes der er noget vedligehold i gården han kan gøre endnu bedre, så hiv endelig fat i Gårdlauget.

 

Tag fat i din lokale gårdlaugs-repræsentant

Hvis du har et forslag eller et ønske så tag fat i din repræsentant.

Du finder dem her: http://www.skydebanehus.dk/gaardlaug/?page_id=9

Hvis din forening ikke har en repræsentant så kan du jo stille op!

 

Barnevogn-rum.

Er lige ved siden af vores storskraldsrum.

 

Motorcykler & knallerter

Er ikke tilladt i gården.

 

Hund

Skal altid føres i snor.

 

Juletræer

Efter den 24.12 kan juletræer lægges ved siden af storskraldsrummet. Træerne bliver afhentet og brugt til kompost.

 

Trampolin

Fra foråret til efteråret sørger trampolin-lauget for, at trampolinen er i forsvarlig stand. Gårdlauget har som sådan ikke noget med trampolinen at gøre. Heller ikke økonomisk.

 

Børn og legetøj

Børn må gerne lege i gården – men husk at lære dem at rydde op efter sig. Nogle gange flyder der med legetøj i hele gården, og pænt er det ikke.

 

Rotter

Hvis du ser rotter i gården har du pligt til at anmelde det til Københavns Kommune.

https://www.kk.dk/rotter

 

Kaniner

Gårdlauget har givet tilladelse til at der er et bur i gården med to kaniner. Der er opsat information ved buret.

 

Inden du ændrer noget ved gården

Så er det vigtigt at du spørger Gårdlauget om tilladelse. Men vi er meget modtagelige for ændringsforslag og støtter gerne et initiativ økonomisk, der forskønner vores gård.